Den juridiske praksis er at mennesker med udviklingshæmning ikke får en fængselsdom. Udviklingshæmmede kan få en tilsynsdom eller anbringes på en sikret afdeling.

Vi har talt med Statsadvokaten i Viborg, Peter Brøndt Jørgensen om hvad der sker, når et menneske med udviklingshæmning har begået en alvorlig forbrydelse. Herunder hvilke forbrydelser, der er mest typiske, og hvordan man sikrer, at den udviklingshæmmede får den rigtige behandling, samtidigt med at samfundet sikres mod gentagelse.

Loven

Hvis en person med udviklingshæmning begår en kriminel handling vil domstolene behandle den tiltalte i overensstemmelse med straffelovens § 16 stk. 2. Bestemmelsen siger bl.a.:

”Personer der på gerningstiden var mentalt retarderede i højere grad, straffes ikke. Personer der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. ”

Samråd

Hvis der i et amt er oprettet et tværfagligt samråd, vil anklagemyndigheden i de fleste tilfælde indhente en udtalelse om den praktiske mulighed for fuldbyrdelse af domme vedrørende psykisk udviklingshæmmede inden domsforhandlingen. Anklagemyndigheden vil også søge råd om anbringelses- og sikkerhedsmæssige problemer. Samrådet består typisk af en repræsentant for amtet, en psykiater, en psykolog og en repræsentant for en institution for mentalt retarderede lovovertrædere samt en repræsentant for Kriminalforsorgen. Samrådets udtalelse er ikke bindende for anklagemyndighedens påstand om foranstaltning, men følges for det meste, forklarer Peter Brøndt. ”Vi er jo eksperter i jura. Vi har ikke så meget forstand på psykiatri og udviklingshæmning. Som følge deraf kan disse sager være meget komplicerede. Derfor har vi ofte brug for en række ekspertudsagn når en psykisk udviklingshæmmet person er anklaget for en lovovertrædelse.

Anklagemyndigheden

Anklagemyndigheden i Danmark består af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene. Rigsadvokaten tager sig af straffesager ved Højesteret. Rigsadvokaten behandler klager over de afgørelser som statsadvokaterne har truffet. Statsadvokaterne varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne. Derudover fører Statsadvokaterne tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager og behandler klager over politimestrenes afgørelser vedrørende strafforfølgning. Politimestrene varetager udførelsen af straffesager ved byretterne.  Statsadvokaten i Viborg dækker politikredsene Herning, Horsens, Odder, Silkeborg, Skive, Viborg og Århus politi.

Hvilke forbrydelser?

Vi bad Peter Brøndt undersøge, hvor mange udviklingshæmmede der havde fået en dom i de politikredse, der hører under Statsadvokaturen. Han oplyser, at der er 45 verserende sager, hvor der er tale om udviklingshæmmede personer.  Vi har i alt 395 sager, der betragtes som særforanstaltninger, heraf drejer 44 sager om udviklingshæmmede. Efter retsplejeloven betegnes udviklingshæmmede som mentalt retarderede.

”Da jeg løb gennem tallene for verserende og afsluttede sager fandt jeg i alt 59 sager, hvor mentalt retarderede er indblandet, fortæller Peter Brøndt.  ”Jeg fandt heldigvis ingen, der havde begået drab, og ingen der var blevet dømt for besiddelse og salg af narko. Relativt mange er dømt for berigelse, nemlig 15 personer. Heraf var 9 dømt for røveri, og 6 var dømt for almindelig tyveri. 10 personer var dømt for brand/mordbrand.  12 er blevet dømt for sædelighedsforbrydelser, tallet dækker over at 5 er dømt for voldtægt, 4 er dømt for seksuel omgang med mindreårige, og 3 er dømt for blufærdighedskrænkelse. Der var 10 sager om vold mod tjenestemænd. Her drejer det sig om vold mod politi og plejepersonale. 2 personer er dømt for at komme med trusler.

Peter Brøndt mener, at disse tal nok er meget repræsentative for de andre statsadvokater og landet i det hele taget.

Foranstaltningsdomme i Danmark

Justitsministeriets Forskningsenhed har indsamlet oplysninger om foranstaltningsdomme. Langt hovedparten af foranstaltningsdommene angår psykisk syge. I 2004 blev der i alt afsagt 568 foranstaltningsdomme. Kun 12 pct. af dommene angår mentalt retarderede, mens 23 pct. angår personer, der ved udførelsen af den kriminelle handling befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling m.v., men som ikke er omfattet af straffelovens § 16. Fem af de 70 personer, der er mentalt retarderede, er mentalt retarderede i højere grad (§ 16, stk. 1, 2. pkt.).

Se tabel 1.

 Tabel 1. Længstetid for foranstaltningsdom fordelt efter den dømtes mentale tilstand. (Efter straffelovens § 68 a og § 69 a skal der i en række tilfælde fastsættes en længstetid for foranstaltninger – læs mere herom senere i artiklen).

Iøvrigt viser tabellen, at lidt færre af de psykisk syge end af de øvrige grupper idømmes foranstaltninger uden længstetider: 37 pct. af dommene til psykisk syge er uden længstetider mod 47 pct. af dem til mentalt retarderede og 40 pct. af dem til personer med mangelfuld udvikling.

(kilde: JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED, Juni 2005)

Når forbrydelsen er begået

”Når udviklingshæmmede er indblandet i en kriminel handling, er der ofte tale om en tilståelsessag”, fortæller Peter Brøndt. ”Tilståelsen får det til at lyde enkelt, som om sagen er klar. Men det er først her, at efterforskningen starter. Vi skal være helt sikre på, at tilståelsen kan være sand”, forklarer Peter Brøndt.

Peter Brøndt mener, at langt de fleste udviklingshæmmede kriminelle er klar over, hvad der er rigtig og forkert. De ved også, når de har begået en kriminel handling. Men vi har været ude for, at udviklingshæmmede tilstår noget, de ikke har gjort.  Sagerne kan blive ret komplicerede. Personlige og sociale problemer, omsorgssvigt, psykisk sygdom, misbrug, karakterafvigelser, seksuelle afvigelser og meget andet kan spille ind, når sagerne skal udredes.

Det er derfor yderst vigtigt, at anklagemyndigheden får klarlagt hændelsen helt præcist og objektivt. Både af hensyn til offeret og af hensyn til den sigtede. Det gælder jo i princippet både for normalt begavede og udviklingshæmmede.  Det er klart, at det kan være vanskeligere at efterforske sager, hvor udviklinghæmmede er indblandet. De kan have vanskeligt ved at udtale sig, blive utrygge og aggressive under afhøringen o.s.v.

Sagsforløbet i 10 punkter

Som udgangspunkt gælder der samme regler og procedurer for udviklingshæmmede borgere som for alle andre borgere. Retssystemet tager dog visse hensyn til udviklingshæmmede. Sagsgangen har ti faser:

1. Sagen bliver politianmeldt.

2. Politiet efterforsker sagen og afhører bl.a. den mistænkte. Hvis politiet formoder, at denne er udviklingshæmmet eller sent udviklet, foretages der forud for retssagen en personundersøgelse og eventuelt en mentalundersøgelse.

3. Den sigtede tildeles da automatisk en beskikket forsvarer.

4. Hvis den anholdte ikke løslades inden for 24 timer, skal vedkommende for en dommer i et grundlovsforhør.

5. Anklageren får overdraget sagen (politirapporterne og andre erklæringer) og skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af straffeloven, og om den sigtede kan have begået overtrædelsen. I givet fald udarbejdes et anklageskrift.

6. Hvis den sigtede erklæres udviklingshæmmet, kommer denne, afhængig af sagens karakter, i varetægtssurrogat. Det er fortsat politiet, der har ansvaret for vedkommende. (Varetægtssurrogat: en foranstaltning, der træder istedet for en varetægtsfængsling, hvis der er grundlag herfor. Der kan typisk blive tale om anbringelse på en lukket psykiatrisk afdeling eller andre institutioner, som kan sikre, at den sigtede bliver frihedsberøvet (analogt med varetægtsfængslingen), men som samtidigt kan opfylde at de særlige behov, som den anbragte har, kan tilgodeses.)

7. Sagen kan blive forelagt for Retslægerådet, som tager stilling til bl.a. den sanktion, som foreslås af retspsykiateren, der har foretaget mentalundersøgelsen.

8. Amtets samråd bliver inddraget og skal særligt udtale sig om, hvorvidt og i givet fald hvordan den foreslåede foranstaltning i praksis kan fuldbyrdes.

10. Statsadvokaten skal afgøre, hvilken påstand anklagemyndigheden skal nedlægge i sager, hvor den sigtede ikke er strafegnet.

11. Dommen afsiges. Den domfældte får en foranstaltningsdom i socialt/psykiatrisk regi.

(kilde: NDU nyt sept. 2006)

Foranstaltninger

Når den udviklingshæmmede person har fået en foranstaltningsdom ifølge straffelovens § 68 bl.a. kan personen anbringes på et hospital for sindslidende (psykiatrisk afdeling), i egnet hjem eller på institution til særlig pleje eller forsorg.

Efter straffelovens § 68 a og § 69 a skal der i en række tilfælde fastsættes en længstetid for foranstaltninger. For personer, der er omfattet af straffelovens § 69, skal der fastsættes en længstetid for ophold i institution.

Politimesteren sender dommen til amtet, der har ansvaret for, at dommen fuldbyrdes. Statsadvokaten fører kontrol med idømte særforanstaltninger. Anklagemyndighedens pligt til at påse, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt, er fastsat i straffelovens § 72, stk. 1

Kontrollen med særforanstaltninger foregår løbende.  ”300 dage efter dommen er afsagt, giver EDB-systemet en besked om, at det nu er tid til første høring i sagen”, forklarer Peter Brøndt. ”Herefter følger vi op én gang om året. Vores kontrolsystem er effektivt og det sikrer, at ingen af de dømte bliver glemt”, slutter Peter Brøndt.

Kilder:
Statsadvokat i Viborg, Peter Brøndt Jørgensen
 (kilde: JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED, Juni 2005)

 NDU nyt sept. 2006
 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2002