Det gamle ordsprog ”en sund sjæl i et sundt legeme” skal ikke længere opfattes som en løftet pegefinger, men som en videnskabelig erkendelse. Flere og flere får ordineret motion hos lægen, og nu har videnskabelige undersøgelser og erfaringer vist at der er fysiologiske forklaringer på det gamle ordsprog.
Motion styrker både krop og sjæl. Det giver overskud, større udholdenhed og øget velvære skriver Kronprinsesse Mary, som er protektor for PsykiatriFonden, i en ny bog med titlen ”Motion og psyke”. Bogen, som er skrevet af forskere, læger, fysioterapeuter og diætister udkom i oktober 2005 på PsykiatriFondens Forlag. Bogen er let at læse og giver forståelige forklaringer og anvisninger på, hvordan motion og rigtig kost kan have en positiv virkning på forskellige psykiske lidelser. Bogen formidler viden og erfaringer i at integrere fysisk aktivitet i det daglige arbejde med mennesker med psykisk sygdom. Bogen vil vise beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende, at motion kan gøre en forskel for den psykisk syge. Målet er, at mange flere bliver fysisk aktive, både for at forebygge sygdom og for at folk kan få det bedre med den sygdom, de må leve med. Fysisk aktivitet er for alle, også for psykisk udviklingshæmmede der ofte har en større risiko for at få en psykisk sygdom.
Motion og humør
Når man dyrker motion regelmæssigt giver den fysiske aktivitet en umiddelbar glæde og et bedre humør. Men når man begynder med at træne kan humøret falde. Det samme kan ske, hvis man sætter træningen i vejret. Fortvivl ikke for efterhånden vil de fleste opleve glæde ved træningen.
Hvis man sammenligner to grupper finder man mindre stress, og færre symptomer på angst og depression hos dem der træner i forhold til dem der ikke træner. Nye studier bekræfter denne tendens og viser, at regelmæssig motion kan forebygge depression. Gennem mere end hundrede år har forskerne ledt efter en såkaldt motionsfaktor. Baggrunden er, at man har undret sig over, hvordan musklerne kommunikerer med andre organer.
Hvad sker der?
Man ved ikke præcis hvorfor og hvordan fysisk aktivitet indvirker på depression. Bente Klarlund, skriver at både signalstoffer, hormoner, vækstfaktorer og andre biologiske mekanismer er involveret i processen. Som en spændende nyhed nævner hun, at muskelvævet kan betragtes som et stort organ som ikke blot tjener til bevægelighed, men også fungerer som en hormonproducerende kirtel, der blandt andet producerer en speciel motionsfaktor, interleukin-6 (IL-6). Motionsfaktoren kommunikerer fra musklerne til kroppens øvrige organer, såsom hjertet, lungerne og formentlig også hjernen.
Lamme personer gav svaret
Forsøg med lamme personer viser, at kommunikationen ikke kun foregår gennem nervesystemet. Stimulerer man en lam persons muskler med elektricitet, trækker musklerne sig sammen, og man ser de samme effekter på hjertet, leveren, knoglerne og fedtvævet hos personer med et normalt nervesystem. De lamme personer oplevede, at den fysiske aktivitet påvirkede humøret. På den baggrund blev man klar over, at der måtte være en motionsfaktor tilstede som produceres af musklerne. Motionsfaktoren frigives til blodbanen og påvirker funktionen af andre organer på samme måde som hormoner.
Stoffet interleukin-6 (IL-6) er en god kandidat som en motionsfaktor. Interleukin-6 (IL-6) koncentrationen i blodet stiger kraftigt ved fysisk aktivitet.
Kroppens største organ
Musklerne er kroppens største organ og mennesket er bygget til fysisk aktivitet. Muskulaturen er udover at være en forudsætning for den fysiske aktivitet også et stofskifteorgan ifølge Bente Klarlunds teori. Muskulaturen spiller en vigtig rolle for fedt- , kulhydrat- og proteinstofskiftet. Ved at vise at muskler producerer et stof som føres over i blodet, peger det på, at musklerne er en kæmpestor hormonproducerende kirtel, der, udover at være en del af bevægeapparatet, også er en væsentlig deltager i menneskets stofskifte. Det betyder, at hvis man ikke bruger musklerne, producerer man ikke de stoffer, der er nødvendige for at holde sig sund og rask. Musklerne producerer sandsynligvis en række motionsfaktorer, der ikke kendes, som også påvirker hjernen.
Kroppen har betydning for hjernen
Fysisk træning forbedrer hjernens evne til indlæring, hukommelse og social adfærd skriver læge dr. med. Henning Kirk i bogen. Fysisk træning beskytter også mod stress og mod aldersrelaterede fysiske og psykiske skrøbeligheder.
Motion i depressionsbehandlingen
De bedste undersøgelser viser, ifølge overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, at motion har lige så god en effekt på depression som kognitiv terapi. Nyligt offentliggjorte undersøgelser viser ligefrem en effekt af fysisk træning, der ikke er meget mindre end effekten af antidepressiv medicin. Undersøgelsen viser dog, at det kræver intensiv træning. Fysisk aktivitet kan desuden have en psykologisk og en social funktion. Mange psykiatriske patienter er ensomme og præget af, at de ikke deltager i sociale aktiviteter. Her kan fysiske aktiviteter være med til at bryde den sociale isolation. Fysisk aktivitet er en kulturel og social begivenhed, der giver psykiatriske patienter muligheder for at deltage i det omgivende samfund.
Kropsbevidsthed
Fysisk aktive personer oplever høj grad af velvære. Modsat kan personer, der er i fysisk dårlig form have manglende eller ubehagelig kropsbevidsthed. Personer med psykisk sygdom som depression eller skizofreni vil ofte mangle kropsbevidsthed – eller snarere have negative angstprægede kropslige oplevelser. Effekten af fysisk aktivitet på depression skyldes måske, ifølge Henning Kirk, at kropsbevidstheden øges, samtidig med at angstfølelsen dæmpes.
Kropsligt mindreværd
Træning i kropsbevidsthed er et redskab til at genfinde kroppens ressourcer, så man bliver bedre til at tage vare på den fysiske og mentale tilstand. For nogle mennesker kan motion og idræt give kropsligt mindreværd og motorisk usikkerhed, skriver fysioterapeut Lene Nyboe. Her kan træning i kropsbevidsthed, i form af basale funktioner som balance, koordination og åndedræt, være det første skridt mod bedre kropslig funktion. Større tiltro til sin egen fysiske formåen og øget fysisk velvære.
Identitetsfølelsen udvikles blandt andet gennem kropslige oplevelser. Oplevelsen af at være et ”jeg” er knyttet til kroppen såvel som til sindet.
Mange mennesker med psykisk sygdom oplever også kropslige forandringer. Nogle kan føle sig klodsede eller energiforladte, fordi kroppens motoriske funktioner eller kondition er dårlige. Andre oplever deres egen krop som fremmed og uforståelig. Tolkningen af de kropslige sanseoplevelser kan være præget af psykotiske forestillinger, negative tanker og angst. Krops”jege´t” kan være forandret og forstyrret. For den psykisk syge kan det medføre eller forstærke smertefulde muskelspændinger eller forkert vejrtrækning. Forstyrrelserne kan give overdreven træning eller motorisk uro. Det kan medføre, at man ikke kan deltage i fysiske aktiviteter.
Søvn og motion
Når man har været aktiv skal man hvile. En god søvn er afgørende for livskvaliteten og for den fysiske og psykiske sundhed. Overlæge Jes Gerlach, fra PsykiatriFonden skriver, at søvnen er med til at give os vitalitet og udvikle og vedligeholde vores kroppe og hjerner. Søvnen stimulerer produktionen af vækst– og kønshormoner, forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelsen og øger kreativiteten. Søvn forebygger desuden stress, angst og depressioner. Mange mennesker har desværre en dårlig nattesøvn. Det svækker deres helbred. Man kan gøre meget for at få en god nattesøvn, og her er motion noget af det bedste.
Mennesker sover en tredjedel af livet, det bliver til ca. 25-30 år. Sover vi for dårligt, vil det gå ud over vores fysiske og psykiske sundhed. Den dybe søvn er nok den vigtigste søvnfase. Hjernen slapper af, og aktiviteten i hjernen falder. Kroppens muskler slapper også af. Blodtrykket falder, pulsen falder og sukker- og fedtindholdet i blodet falder. Ved stress ses imidlertid de modsatte forandringer: Spændte muskler, høj puls, højt blodtryk o.s.v. Derfor er den dybe søvn guld værd for især stressede mennesker. Stress kan som bekendt føre til depressioner. Motion har stor betydning for søvnen, fordi fysisk aktivitet påvirker signalstofbalancen. Mange tror, at træthed skyldes for lidt søvn. Det er rigtigt, men har man fået 6 timers søvn, så er det ikke forklaringen. Træthed kan skyldes fysisk eller psykisk sygdom. En depression er næsten altid ledsaget af en overvældende træthed. Her hjælper det ikke at sove længe, næsten tværtimod. Her gælder det om at få depressionen behandlet. Lys og motion er vigtige midler som man kan bruge til at regulere sin søvn. Undersøgelser peger på, at kombinationen af lys og motion vil være en effektiv behandling af mange depressioner. Forholdet mellem lys, motion, søvn, og depression er ikke klarlagt fuldstændigt og der forskes meget på området.
Bog til omtanke
Ovenstående er et kort resume af bogen ”Motion og psyke”. Det er tankevækkende læsning også for dem der dagligt arbejder med mennesker med psykisk udviklingshæmning. Denne gruppe mennesker har en øget tendens til psykiske lidelser, og med en målrettet fysisk indsats kan mange af disse mennesker måske reducere risikoen for at få psykiske lidelser og få øget både deres fysiske og psykiske velvære. God læselyst.
Kilde: Motion og Psyke, af Jes Gerlach (red.), PsykiatriFondens Forlag
