Bivirkninger er tabu

Psykisk sygdom kan give forskellige seksuelle problemer. Psykofarmaka til behandling af den psykiske lidelse kan  desværre også have seksuelle bivirkninger. Rundt regnet oplever hver anden, der indtager psykofarmaka seksuelle bivirkninger. Men endnu flere lider muligvis af seksuelle problemer i forbindelse med medicinen. 

Det er dog svært at sætte endeligt tal på problemet. For det er et emne, som kan være svært at tale om, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvorvidt et udviklingshæmmet menneske har seksuelle bivirkninger i forbindelse med sin medicin.

De svære spørgsmål

Hvordan kan man gøre opmærksom på problemet, hvis man er udviklingshæmmet? Hvornår er problemerne et personligt problem, og hvornår er det noget, der er påført fra omgivelserne ? Eller skyldes det, at man drikker for meget, er blevet ældre eller behandles for en depression med antidepressiva? Er det  sygdommen i sig selv, der påvirker seksualiteten, eller er det medicinen?

Psykofarmaka kan påvirke seksualiteten på to måder. Specifikt ved fx at give nedsat lyst  - uspecifikt ved fx at give øget vægt, virke sløvende og give tørre slimhinder.  Problemerne med seksualiteten skal tages alvorligt, da det blandt andet giver nedsat livskvalitet og kan gøre, at personen stopper sin behandling i utide.

Depressioner

Et af symptomerne på depression kan være manglende lyst til sex, og en af bivirkningerne ved antidepressiva til behandling af depression er seksuelle problemer. Faktisk regner man med, at omkring halvdelen af dem, der er i antidepressiv behandling oplever seksuelle bivirkninger. Man kan så sige, at det kan være lige meget, at medicinen har bivirkninger, når man i forvejen er deprimeret og mangler lysten til sex. Men problemet starter særligt, når symptomerne på depressionen klinger af, og man fortsat er i behandling med antidepressiv medicin. Så vil lysten og den seksuelle formåen stadig ikke være med.

Det skal dog også nævnes, at for nogle mennesker kan antidepressiva vække seksualiteten af depressionens dyne. Bivirkningerne kan også være ønskelige - ligesom de nyere antidepressiva - SSRI-præparaterne - kan  anvendes til behandling af for tidlig sædafgang og til dæmpning af en for stor og generende sexlyst.

Antidepressiva

De nyere former for medicin mod depression, SSRI præparaterne (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors), i gamle dage også  kaldet ”lykkepiller”, kan reducere interessen for sex. Præparaterne kan desuden give problemer med rejsning, nedsætte evnen til at få orgasme og forlænge udløsningstiden. Det skyldes en virkning på visse serotoninreceptorer, som skal virke på depressionen og angsten.

Man kan  forsøge at begrænse bivirkningerne ved at mindske dosis eller ved at vælge præparater, der ikke virker så stærkt på de specifikke serotoninreceptorer.

Den antidepressive medicin kan desuden have andre bivirkninger, der kan virke ind på sexlysten, herunder vægtøgning og sløvhed, mundtørhed og tørre slimhinder. Det gælder især de ældre medicinformer.

Antipsykotika

Medicin mod psykoser og skizofreni giver omkring hver anden bruger seksuelle problemer. Bivirkningerne er indirekte fordi patienten bliver træt og øger sin vægt og direkte ved at nedsætte lysten til sex. Det giver sig udslag i  problemer med rejsning, forsinket sædafgang og nedsat evne til at få orgasme. Desuden ses ufrivillig udløsning uden rejsning eller seksuel ophidselse. En anden men sjælden bivirkning er priapisme, der er en vedvarende og smertefuld rejsning uden seksuel lystfølelse. I den situation skal patienten behandles akut for at tilstanden ikke skal give varige skader.  De nyere atypiske antipsykotika har generelt færre bivirkninger end de ældre. 

Anxiolytika

Anxiolytika er midler mod angst. Medicinen kan virke både positivt og negativt. I små doser kan medicinen i nogle tilfælde forbedre seksualiteten fordi den nedsætter en eventuel seksualfrygt og dæmper panik, fobi og ulyst. Men ved langvarig brug hæmmes i mange tilfælde patientens seksuelle lyst og interesse. Den sløvende virkning kan lægge en dæmper på seksualiteten.

Hjælpen

Oplysning er kodeordet. Oplysning fra læge til patient og pårørende. Oplysninger fra personale til den udviklingshæmmede. Oplysning til personale og menneskene omkring den udviklingshæmmede.

Men der kan også gøres noget for at vække seksualiteten og sanserne. Man kan stimulere sin seksualitet ved at være mere bevidst om, hvad man tænder på. Det kan dog være meget svært for den udviklingshæmmede. Det kræver tid, og det kræver personale, der ved, hvad det handler om. Og det kræver, at der trækkes i den samme retning. Det er også vigtigt, at lægen giver sig tid til at tale med patienten og eventuelt også partneren.

Patienten kan planlægge indtagelsen af medicinen på tidspunkter, der gavner seksualiteten. Hvis man fx spiser sin pille om morgenen, er bivirkningen ofte mindst om aftenen. Dosis kan skæres ned, og der kan måske skiftes til et andet præparat med mindre sexuelle bivikninger. Sidst skal det lige nævnes, at der kan gives særlig medicin til behandling af nedsat seksualitet. Det skal dog alt ske i samråd med lægen.

Kilde: Overlæge Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet

Tabel 1:  Kilde: Ugeskrift for Læger og overlæge Ellids Kristensen