Denne artikel handler bla. om nogle af de områder man typisk vil interessere sig for i en neuropsykologisk undersøgelse, og hvad man egentlig kan få ud af den. Dermed handler artiklen også om, hvilke krav man kan stille til mennesker med udviklingshæmning og om hvordan man kan kompensere for udviklingshæmningen i hverdagen.

Hvad betyder den kognitive udvikling

Normalt afgrænser man gruppen af mennesker med udviklingshæmning ud fra deres samlede intelligenskvotient, det aktuelle funktionsniveau og det sociale funktionsniveau.

Langt fra alle mennesker med udviklingshæmning fungerer ens. Der er alligevel nogle områder ved intelligensudviklingen og den kognitive udvikling, som det kan være værd at kende til, når man er sammen med mennesker med udviklingshæmning. Det hænger sammen med, at disse områder har stor betydning for evnen til at klare sig selv og for evnen til at indgå i socialt samspil med andre. På den måde områderen også stor betydning for de forventninger man har til mennesker med udviklingshæmning.

Psykologisk undersøgelse

Gennem en neuropsykologisk undersøgelse kan man få noget at vide om den kognitive udvikling hos et menneske med udviklingshæmning. Her ser man bla. på intelligenskvotienten, og hvad man egentlig kan læse ud af den. Man ser også på opmærksomhedsfunktionen og de forskellige former for opmærksomhed, og man ser på arbejdshukommelsen og de øvrige hukommelsesformer. Den mentale hastighed og evnen til at arbejde med flere ting ad gangen er også væsentlige at se på. Og endelig er det meget vigtigt at se på evnen til at planlægge og organisere, fordi den siger noget om evnen til at strukturere og tænke fremad.   

Intelligenskvotienten

I praksis dækker intelligenskvotienten oftest over forskelle mellem svage og stærke områder hos den pågældende person. I en almindelig intelligenstest kan man ud over intelligenskvotienten eller den samlede IQ også skelne mellem den sproglige og den ikke-sproglige IQ. Derved får man et overordnet mål for, om personen har flest ressourcer eller vanskeligheder på det sproglige eller på det ikke-sproglige område.  Den pædagogiske indsats kan således tilpasses i forhold til det. Det siger sig selv, at hvis man har sproglige vanskeligheder, har man generelt også sværere ved at indgå i almindelige sociale relationer, der i langt de fleste tilfælde er baseret på sproglig kommunikation.

Intelligenskvotienten siger også noget om testpersonen har vanskeligheder med abstrakt og logisk tænkning, og om han kan forstå abstrakt og logisk materiale.Ofte har mennesker med udviklingshæmning også problemer med at regne og læse - særligt når de samtidig også skal forstå det, de læser.

Mennesker med udviklingshæmning har lettere ved at opfatte og huske visuel information i modsætning til mundtlig information. Forklaringen er bla. at synssansen udvikles først i den normale udvikling. Høresansen derimod udvikles langt senere og bliver først senere ligeså betydningsfuld som synssansen.

Mennesker med udviklingshæmning  har også lettere ved at genkende og forstå enkelt og let genkendeligt visuelt materiale end mere kompliceret og abstrakt visuelt materiale med alt for mange detaljer. Det hænger også sammen med modningen af hjernen.

Opmærksomhed og hukommelse

Mange mennesker med udviklingshæmning har også en nedsat opmærksomhedskapacitet. Det medfører, at de kan have svært ved at koncentrere sig om den samme ting eller den samme situation i længere tid. Problemerne med at fastholde opmærksomheden kan også medføre, at det er svært at koncentrere sig om flere ting ad gangen uden at blive afledt og uden at glemme den ene eller begge ting. 

Mange mennesker med udviklingshæmning  har også problemer med arbejdshukommelsen. Det er den form for hukommelse, der anvendes, når man skal huske beskeder eller informationer, mens man udfører dem, eller mens man prøver at finde et svar. Arbejdshukommelsen er meget vigtig, når man skal passe et arbejde, hvor det er vigtigt at modtage instruktioner, som skal huskes, mens man udfører dem. Men det er også den form for hukommelse, der anvendes i en samtale med andre mennesker. Her er det en forudsætning, at man kan huske samtaleemnet, samtidig med at man selv finder på noget at sige eller svare, så samtalen kan fortsætte indenfor det samme emne.

Problemer med arbejdshukommelsen betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer med korttids- eller langtidshukommelsen. Hvis man oplever, at personen med udviklingshæmning har svært ved at huske, og man er bekymret for om vedkommende har hukommelsesproblemer, kan det også hænge sammen med, at personen ikke var tilstrækkeligt opmærksom på det, der skal huskes. Derfor kan problemer med at lære noget nyt også hænge sammen med manglende opmærksomhed, når noget nyt bliver præsenteret. Resultatet er at personen slet ikke har hørt det hele, og derfor heller ikke helt får det lært.

Én ting ad gangen - langsomt 

Arbejdstempo og mental hastighed er også blandt de områder, der er berørt af udviklingshæmningen. Det kan være meget svært at arbejde hurtigt eller tænke hurtigt, når man generelt har svært ved at have mange ting i hovedet på en gang og faktisk fungerer allerbedst med kun én ting i hovedet ad gangen. Det kan både være i form af én information eller én arbejdsopgave ad gangen, som man er nødt til at afslutte helt, inden man kan være parat til den næste. Det kan også være i form af én tanke eller én tankeproces ad gangen. Eksempelvis først at lytte, så tænke og så tale. Eller først at iagttage, så tænke, og derefter handle. Der kan nævnes mange flere eksempler, der alle har det til fælles, at det er evnen til at gøre flere ting ad gangen eller at have flere tankeprocesser i gang ad gangen, der er påvirket.

At tænke fremad og forudsige konsekvenser

Endelig er evnen til at planlægge, organisere og strukturere oftest påvirket hos mennesker med udviklingshæmning. Det vil sige, at evnen til at forestille sig fremtidige mål og planlægge fremtidige handlinger er påvirket. Evnen til at forudse konsekvenser af egne handlinger er også påvirket. Det betyder bla., at det kan være svært at sætte sig egne mål og derefter arbejde systematisk og vedholdende hen imod målet over længere tid. Det kan eksempelvis være ønsket om at tabe sig i vægt. Eller det kan være målet om at opnå mere økonomisk frihed eller opnå større selvstændighed i hverdagen. Flere af disse mål kræver, at personen viser større ansvarlighed og vedholdenhed i forhold til mindre delmål, der fungerer som små skridt på vejen hen i mod det overordnede mål.

Når evnen til at forudse konsekvenserne af egne handlinger er påvirket, betyder det også, at det kan give problemer i forhold til at overskue, at ét tilvalg somme tider kan indebære, at noget andet så må fravælges. Det gælder eksempelvis penge, som man jo som bekendt ikke kan bruge mere end en gang.

Og hvad betyder det så?

Det siger næsten sig selv, at alle disse forhold har betydning for funktionsniveauet i hverdagen og for det sociale funktionsniveau.

Funktionsniveauet i hverdagen påvirkes på flere områder, der allerede er berørt i flere af eksemplerne ovenfor. Det er almindeligt anerkendt, at intelligensniveauet har betydning for en persons mulighed for at klare sig selv i hverdagen. Mulighederne for at få et job, der ikke stiller for høje krav til forståelsen og opmærksomheden og arbejdshukommelsen er ret ringe idag. Det er vanskeligt at klare sig selv, når man eksempelvis ikke kan planlægge og organisere og forudse konsekvenser, fordi det bla. vil være meget vanskeligt at holde styr på økonomien og at sikre, at der bliver betalt husleje og samtidig er penge nok til mad resten af måneden. Og så er der også den daglige planlægning. Strukturering i form af at komme op til tiden, få købt ind og lavet mad. Få vasket tøj osv. Problemstillinger som også vil være vanskelige for mennesker med udviklingshæmning. 

Udviklingshæmning som socialt handicap

Men det har også stor betydning for det sociale funktionsniveau, hvor udviklingshæmmet man er, ligesom der er flere områder af intelligensudviklingen, der har stor betydning for det sociale funktionsniveau og de sociale kompetencer.

For det første er evnen til at indgå i socialt samspil med andre bla. afhængig af de sproglige evner, fordi sproget udgør et vigtigt element i social kommunikation. Men evnen til at forstå komplekse og abstrakte ting har også betydning for den sociale forståelse. Der er fordi sociale situationer oftest er meget komplekse og flertydige, samtidig med at de også kan være uforudsigelige, foranderlige og hastigt skiftende. Det betyder, at den mentale hastighed og evnen til at have flere bolde i luften også har betydning for den sociale forståelse, fordi det kan være for svært at følge med i samtaler eller aktiviteter, hvis man har problemer på det område.

Samtidig har opmærksomhed og arbejdshukommelse betydning for det sociale funktionsniveau, fordi det er en forudsætning for at indgå i sociale aktiviteter eller samtaler, at man kan koncentrere sig om det, der foregår eller om et samtaleemne.

På samme måde er det også en forudsætning, at man kan fastholde et emne eller en aktivitet i hukommelsen, så man ikke springer fra et emne eller fra en aktivitet til et andet midt i det hele. Endelig har evnen til organisering og planlægning også betydning for evnen til at indgå i socialt samspil. Det er svært at indlede og tage initiativ til sociale aktiviteter, hvis man ikke har en plan eller en hensigt med det man gør, eller hvis man ikke er i stand til at følge op på handlingen og at fastholde de sociale relationer.  

Hvad kan man gøre ved det?

Hvordan kan man bedst tilrettelægge hverdagen for en person, som fungerer bedst i forhold til enkle og konkrete og helst visuelle opgaver, der tager udgangspunkt i personens erfaringsverden? En person som fungerer bedst, når der ikke kræves langvarig opmærksomhed? En person som fungerer bedst når vedkommende har god tid, og kun skal forholde sig til en ting ad gangen? Og en person som fungerer bedst når vedkommende får hjælp til at få overblik og til at overskue konsekvenser?

På det sociale område kan man kompensere for vanskelighederne ved bla. at tilbyde mindre sociale sammenhænge med mere struktur eller faste rytmer, så det er lettere at overskue. Samtidig kan man nedsætte hastigheden og antallet af bolde i luften. Man kan tale langsommere og holde flere og tydelige pauser mellem ordvekslingerne, så det ikke er så svært at følge med. Ligesom man kan forsøge at afslutte et emne eller en aktivitet helt inden man begynder på det næste. I svære tilfælde kan man også anvende visuel støtte i samtalerne eller begrænse samtaleemnerne til konkrete  eller genkendelige emner, så det ikke er så svært at forstå, hvad der tales om.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at de færreste mennesker med udviklingshæmning vil have en kognitiv udvikling og et funktionsniveau, der svarer helt til eksemplerne ovenfor. Der vil altid være individuelle forskelle. For de flestes vedkommende vil der være elementer af beskrivelserne, der vil passe, mens andre slet ikke vil passe. Under alle omstændigheder er det vigtigt at anerkende, at det ikke kun er den følelsesmæssige udvikling eller personlighedsudviklingen, der har betydning for det sociale funktionsniveau. Selve udviklingshæmningen, intelligensudviklingen og den kognitive udvikling har også betydning for de sociale kompetencer og det sociale funktionsniveau.