I hjernen.

Omkring hvert femte menneske vil på et tidspunkt i deres liv blive ramt af en depression. En sygdom der har tendens til at vende tilbage og blive endnu værre. For selvom vi i dag råder over medicinske og psykoterapeutiske metoder til behandling, er der alligevel mellem 30-40 procent, der ikke nyder godt af behandlingen. Hvad sker der i hjernen, når man er deprimeret, og hvilke forandringer medfører det, når sygdommen ikke kureres? For depressionen påvirker vores evne til at huske, tænke og koncentrere sig.

Poul Videbech, overlæge, dr. med., har forsket i de mekanismer, der ligger bag depressionen. Han stiller spørgsmålet: Kan depressionen danne ”ar” i vores hjerner?

Han understreger, at de tænke- og koncentrations-forstyrrelser, der ses i forbindelse med en depression, spiller en meget stor rolle for patienterne. De kognitive mangler tillægges ofte ikke stor nok betydning af behandlerne, der mere fokuserer på de følelsesmæssige forandringer hos patienten.

- Vi ved, at stress kan medføre depression. Stress i bred forstand. Som dødsfald i familien, skilsmisse, arbejdsløshed eller langvarig belastning på ens arbejde. Samtidig ved vi også, at traumer under ens opvækst øger risikoen for depression senere i livet. Men kun hos nogle, siger Poul Videbech.

Og hvorfor er det lige, at nogle går fri, mens andre går ned?

Han forklarer videre, at det tyder på, at deprimerede mennesker har forstyrrelser i, hvad han kalder for: Kroppens stress-håndteringssystem (også kaldet for Hypothalamus-Hypofyse-Binyrebark-Akse eller HPA-aksen). Det er dét, der gør os parat til flugt eller kamp, hvis der pludselig opstår en fare. Det sker ved at regulere mængden af kortisol(stresshormon) i blodet.

- Hos halvdelen af de deprimerede, er der et øget kortisolniveau i blodet. Det vil sige, at de befinder sig i en konstant tilstand af svær stress. Og det kan være farligt. Både for kroppen (for højt blodtryk blandt andet) og for hjernen. Hvis  tilstanden af stress står på i lang tid, kan den medføre, at områder i hjernen skrumper, særligt i det område, der hedder hippocampus (red.: se faktaboks), siger Poul Videbech.

Heldigvis ser det også ud som om, at den negative proces kan stoppes eller lige frem gå tilbage, hvis depressionen behandles. Han har med moderne scanningsteknikker gennemført den største undersøgelse i verden af svært deprimerede mennesker. Forsøgspersonerne blev testet psykologisk og med MR-scanninger (viser opbygningen af hjernen) og PET-scanninger (viser blodgennemstrømningen i de forskellige dele af hjernen). De psykologiske undersøgelser viste, at patienterne havde store forstyrrelser i forbindelse med opmærksomhed, hukommelse og evne til problemløsning. Scanningerne viste blandt andet en svær øget aktivitet i hippocampus. Altså var der områder i hjernen, der var forstyrret, når man havde en depression.

  Men nu er det ikke biologi det hele eller biokemiske processer. Depression, ifølge Poul Videbech, skyldes ”...en sårbar hjernes uheldige samspil med omgivelserne og med belastninger, den ikke kan klare.” Disse belastninger kan både ligge langt tilbage og langt fremme i vedkommendes livshistorie. Men de knytter sig til den enkelte person og rammer netop dennes ømmeste punkt. Derfor er det ikke sikkert, at en anden person vil udvikle depression, hvis vedkommende var udsat for de samme belastninger. Så biologien og psykologien må sammen gå op i en højere enhed, hvis vi skal forstå - og behandle - depression.

Vores hjerne er heldigvis plastisk og kan danne nye nerveceller. Men langvarig stress og depression kan som tidligere skrevet mindske plasticiteten, nok fordi det forhøjede stress-hormon kortisol hæmmer dannelsen af nye celler. Men der er hjælp at hente. Forskellige behandlingsformer mod depression kan netop øge plasticiteten. Det gælder både antidepressiv medicin, ECT (elektrochokbehandling) og psykoterapi. 

Fakta:

Hippocampus

Hippocampus, der holder til i tindingelapperne i hjernen, har flere funktioner. Den er en vigtig del af det limbiske system,  hvor følelser og drifter udspringer af. Den har også stor betydning for hukommelsen. Desuden styrer den HPA-aksen (kroppens stress-håndteringssystem). Hos deprimerede mennesker er aktiviteten i hippocampus forøget. Denne øgede aktivitet kan på længere sigt beskadige hippocampus. Den større mængde af kortisol (stress-hormon) ødelægger mekanismen, der netop skulle regulere kortisolet. Resultatet er, at hippocampus skrumper ved langvarig stress eller depression.  

Kilde: Overlæge, dr. med. Poul Videbech og Sygeplejersken, blad nr. 32/2004, artiklen ”Depression kan påvirke hjernen”.