Da de psykisk udviklingshæmmede sjældent er jævnt hæmmet i deres udvikling, kan det derfor nogle gange være vanskeligt at vurdere om en adfærd er udtryk for en sexualitet. Og hvis det drejer sig om sexuel adfærd, er det så en sexualitet, der svarer til Hans Peters kronologiske alder på 43 år eller hans gennemsnitlige funktionsalder på 5 år?

Specielt den fysiske del af sexualiteten, hvor berøringer på kroppen giver behagelig fornemmelse af let kildende karakter, kan ses helt fra tidlig spædbarnsalder. Sådanne berøringer kan senere i udviklingen reflektorisk udløse et mere sexuelt betonet respons med fornemmelse af varme og snurrende, prikkende eller let pulserende følelse omkring kønsorganer og andre erogene zoner. Hvis berøringerne fortsættes kan det sexuelle respons ændre karakter til en egentlig sexuel stimulation, der også inddrager øget puls, åndedræt og rødmen af huden især på hals, bryst og kinder. Den sexuelle stimulation kan resultere i sexuel udløsning eller orgasme. For personer med højtsiddende rygmarvsskader er denne reflektoriske reaktion velkendt, hvor de kan optræne nye erogene zoner frem for de mere traditionelle omkring kønsorganer og bryst.   

Den følelsesmæssige side af sexualitet kræver ofte en mulighed for indsigt i sit eget følelsesliv og kræver også forståelse for samhørighed, hvis sexualiteten skal udfoldes sammen med et andet menneske. Disse forhold kan være problematiske for de psykisk udviklingshæmmede med et udviklingsniveau svarende til barnealderen, hvor barnet stadig sætter sig selv og egne ønsker  væsentligt højere end hensynet til andre og deres behov.

Når Hans Peter udviser en adfærd, der kan mistænkes for at være udtryk for sexualitet, bør man vurdere, om adfærden mere er udtryk for en aldersvarende adfærd eller, om han på det sexuelle område er udviklet svarende til funktionsniveauet. Et godt eksempel er 43 årige Hans Peter, der kommer løbende gennem stuen uden bukser, mens han ”nulrer” med sin penis. Er det et udtryk for, at han kunne tænke sig et sexuelt samvær med den kvindelige pædagog, eller et udtryk for at han nyder at have sex med sig selv (men glemmer at det skal være under mere private forhold), eller er det fordi, han har et sexuelt ønske om at blotte sig, eller bare at han som den 3-årige han ellers indeholder, synes det er sjovt at løbe nøgen rundt og sige: Se mig!!! 

Det kan være svært for den person, der er knyttet tættest til Hans Peter alene at vurdere, hvad en adfærd egentlig er udtryk for. Som personale kan vi ofte umiddelbart reagere med at tillægge en adfærd, der indebærer for eksempel nøgenhed, berøring af egne kønsorganer eller berøring af andres bryster, for at være en sexual adfærd, da det er det der springer os i øjnene, når et voksent menneske udviser denne adfærd. Det er meget vanskeligt at forholde sig til et voksent menneskes nøgne krop, rejsning, fugtighed i skeden, åbenlys onani og anden sexuelt betonet adfærd uden at vurdere med vore egne voksne øjne og dermed tillægge det som voksen sexuel adfærd. Det kan det jo også være, men det kan absolut også være en småbarnlig adfærd, der ikke på nogen måde kan sammenlignes med voksensexualitet.

Det kan anbefales, at adfærden diskuteres på et samlet personalemøde, og nogen gange kan det være relevant at få en uvildig vurdering af sexualvejleder eller sexolog.

For lige meget om en adfærd er udtryk for en sexualitet på et mere umodent funktionsniveau, eller adfærden svarer til den kronologiske voksenalder, så er der ofte brug for en vejledning til den psykisk udviklingshæmmede, for at adfærden ikke bliver en uhensigtsmæssig adfærd. Når adfærden har givet anledning til drøftelse, er det ofte fordi, den er uhensigtsmæssig for den psykisk udviklingshæmmede, og adfærden bør korrigeres. Det kan enten dreje sig om, at vedkommende skal have en sexualvejledning, opøves i sexuel tilfredsstillelse, belæres om sexualitetens private rum, forklares om hensynet til en partner i de sexuelle sammenhænge eller andre forhold af det sexuelle aspekt.   

En grundig vurdering af en adfærd med eventuelt sexuelt indhold, giver det bedste udgangspunkt for den fremtidige pædagogiske indsats overfor den psykisk udviklingshæmmede og hvilke opgaver, der er relevante omkring vedkommendes sexualitet.