Et af de emner, der i de kommende år bliver centrale i debatten er utvivlsomt udviklingshæmmedes livsstil og især vil opmærksomheden blive rettet mod bekæmpelse af livsstilsrelaterede lidelser hos udviklingshæmmede.

Når de livsstilsrelaterede lidelser i disse år tiltrækker sig øget opmærksomhed skal årsagen først og fremmest findes i den generelle øgning af udviklingshæmmedes levealder. Lidt forenkelt sagt så døde mange udviklingshæmmede tidligere før de nåede en alder, hvor de livsstilsrelaterede lidelser begynder at sætte ind. Derfor var der generelt mindre opmærksomhed omkring kostvaner, motionsvaner, vægt o.s.v.

Anderledes er det idag, hvor livsstilen spiller en langt mere væsentlig rolle, ikke alene for levealderen, men også for livskvaliteten i de ældre år for den udviklingshæmmede.

I WHO’s netop udsendte rapporter om Udviklingshæmning og Alderdom (se VIPU-Viden, 2000, nr.4) er der lagt betydelig vægt på livsstilsrelaterede lidelser og flere forskningsundersøgelser tyder på, at der virkelig er noget at tage fat på.


Ny finsk undersøgelse
Vi har tidligere i VIPU Viden omtalt den store finske befolkningsundersøgelse i Finland, hvor forskere gennem 35 år har fulgt livsforløbet hos ca. 10% af alle udviklingshæmmede i Finland.

I det seneste nummer af Journal of Intellectual Disabilities offentliggør forskerne opgørelse over hyppigste dødsårsager blandt de udiklingshæmmede, og der er nogle markante forskelle set i forhold til de almindelige dødsåsager i den øvrige befolkning.

Kræft som dødsårsag er signifikant sjældnere hos udviklingshæmmede end i den samlede befolkning. Det gælder ved alle grader af udviklingshæmning og i alle aldre. Blandt personer med dyb udviklingshæmning døde kun 4% af kræft, blandt personer med udviklingshæmning i let grad var det 14% og ved udviklingshæmning i mild grad 16%.

Den lavere kræfthyppighed blandt udviklingshæmning er fundet tilsvarende i andre undersøgelser, og det antages primært at have sammenhæng med et generelt lavere tobaks- og alkoholforbrug blandt udviklingshæmmede.

Nyere undersøgelser varsler dog om at denne forskel i de kommende årtier vil skrumpe ind og at kræfthyppigheden hos udviklingshæmmede vil nærme sig den øvrige befolknings. Det har nemlig vist sig, at udflytning fra store centralinstitutioner til mindre bofællesskaber og især til egen bolig har tendens til også at medføre en ”normalisering” af tobaks- og alkoholforbruget. Vi har dog foreløbig ingen viden om, hvorvidt dette også er tilfældet i Danmark.
Andre tal fra den finske undersøgelse er mere foruroligende. F.eks. er sygdomme i åndredrætssystemet og sygdomme i fordøjelsessystemet op til 6 gange hyppigere dødsårsag hos udviklingshæmmede end i den øvrige befolkning, og der er ingen tvivl om at denne overdødelighed i betydelig grad har sin rod i uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner, og at levelanderen for udviklingshæmmede vil kunne øges ved at rette større opmærksomhed på disse forhold.

Vi har tidligere i VIPU-Viden refereret israelske og finske undersøgelser, der har afsløret meget uhensigtsmæssig livsstil hos udviklingshæmmede. Nu sætter en større engelsk undersøgelse mere detaljerede – men ikke mindre alarmerende - tal på livsstilsproblemet.



Ny engelsk undersøgelse.

Det er 7 forskere fra universiteterne i Lancaster og Manchester, der meget uddybende har studeret livsstilsproblemer og de deraf affødt helbredsrisici hos 500 udviklingshæmmede. 86 af de udviklingshæmmede boede på større centralinstitutioner, 133 i mindre institutioner/bofællesskaber og 281 i beskyttede boliger eller egen bolig.

Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at udviklingshæmmede oftere end den øvrige befolkning har vægtproblemer (Se VIPU-Viden, 1999, nr. 1) for en mere uddybende beskrivelse af problemet. Det har vist sig at ikke bare ekstrem overvægt, men også undervægt-problemer er hyppigere blandt udviklingshæmmede.

De engelske forskere fandt da også en høj grad af vægtproblemer hos de 500 udviklingshæmmede i undersøgelsen. I modsætning til flere amerikanske undersøgelse synes problemet blandt de enegelske udviklingshæmmede primært at være uhensigtsmæssig under-vægt, hvilket defineres som havende et Body Mass Index (BMI) mindre end 20.

I den engelske befolkning som helhed forekommer undervægt hos mænd og kvinder med en hyppighed på henholdsvis 4% og 7%. Hos de udviklingshæmmede mænd og kvinder fandt forskerne undervægt med en hyppighed på henholdsvis 23% og 22%.

Samtidig fandt forskerne blandt de udviklingshæmmede kvinder en overrepræsentation af ekstrem fedme (BMI større end 30) i forhold til den ikke-udviklingshæmmede del af befolkningen.

Forskerne gik nu videre og undersøgte de udviklingshæmmedes reelle kostvaner. Som udgangspunkt sammenlignede man deres daglige kost med de engelse sundhedsmyndigeders kriterier for en sund og velafbalanceret kost, hvilket er stort set identisk med den velkendte mad-pyramide. Kun 7-8% af de udviklingshæmmede indtog daglig kost der kunne indfri kriterierne for en sund og afbalanceret kost. I særlig grad manglede de udviklingshæmmede frugt og grøntsager i deres kost. Mindre end 20% spiste frugt/grønt i ideel mængde.

De udviklingshæmmede fysiske udfoldelsesniveau blev også undersøgt. Her sammenlignede forskerne den enkeltes motionsvaner med nogle generelle kriterier opstillet af de engelske sundhedsmyndigheder. Forenklet sagt har disse generelle kriterier en anbefaling om mindst 12 timers moderat fysisk udfoldelse indenfor en 4 ugers periode. Hvis den fysiske udfoldelse er mindre anses det som repræsenterende en øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme. I den samlede engelske befolkning har man fundet, at 53% af mændene og 64% af kvinder efter disse kriterier er inaktive. For de udviklingshæmmede var det tilsvarende antal af fysisk inaktive mellem 80% og 92% alt efter hvilke boform de boede i. Dårligste motionsvaner havde udviklingshæmmede på større institutioner.

Sammenholdt med uhensigtsmæsige kostvaner er denne omfattende mangel på fysisk træning alarmerende og bør påkalde sig en betydelig interesse for de udviklingshæmmedes livsstil.

Vi har intet kendskab til i hvor høj grad de engelske tal er gældende også for danske udviklingshæmmede. Der eksisterer ingen dansk forskning på dette område, og det er i sig selv måske mindst lige så alarmerende.



Robertson, J et.al.: Lifestyle related risk factors for poor health in residential settings for people with intellectual disabilities. (Research in Developmental Disabilities, 21 (2000), 469-486.