I omegnen af Brovst i Nordjylland har Carl Christensen været med til at opbygge en række arbejdspladser for folk, der ikke kan klare ræset på det almindelige arbejdsmarked - et gartneri, en genbrugsbutik, et hotel og senest en lukningstruet campingplads er det synlige resultat af en filosofi, der bygger på at nedbryde skellet mellem handicappede og de såkaldt normale og dermed revitalisere lokalsamfundet. For udover at arbejdspladserne giver en række mennesker mulighed for at vise, at de dur til noget, så er de er også med til at holde lokalsamfundet i live.

Aktivitet og accept

I starten af 1980erne - før bofællesskabernes tid - gik en gruppe mennesker og filosoferede over, hvordan man kunne skabe et mere sammenhængende liv for mennesker med udviklingshæmning, og dermed skabe et alternativ til det mere regelbundne – og uselvstændige - liv på de store centralinstitutioner. Tanken var at gøre de udviklingshæmmede mere livsduelige, fortæller Carl Christensen. En ledig købmandsgård blev første skud på stammen til at få sat handling bag ordene. Målet var at udvikle færdigheder hos de udviklingshæmmede, så de kunne opnå mere selvstændige liv.

Det gik over al forventning, de udviklingshæmmede mennesker kunne langt mere, end man troede. Men initiativtagerne var ikke helt tilfredse, for selvom lokalbefolkningen havde taget imod de nye udviklingshæmmede medborgere, så var accepten passiv. Med udgangspunkt i PHIL-tankerne. (se faktaboksen) ønskede gruppen at skabe flere aktive berøringsflader mellem lokalbefolkning og handicappede.

”Det har hele tiden været vigtigt for os at inddrage lokalbefolkningen samtidig med at give en gruppe mennesker, der ellers var dømt ude af arbejdsmarkedet, mulighed for at vise, at de dur til noget”, fortæller Carl Christensen.

Skovsgård Hotel

I starten af 1990erne var egnens hotel gået fallit, og så udvikledes tanken om, at hotellet kunne videreføres som et andelsorganiseret hotel og med arbejdspladser på særlige vilkår. Initiativet blev bakket massivt op af lokalbefolkningen, så hotellet genåbnede i 1992 og har siden udviklet sig til en succes med sin specielle karakter som andelshotel ejet af lokalbefolkningen og som arbejdssted for mennesker, der har svært ved at klare sig på en almindelig arbejdsplads.

Som Carl udtrykker det:
”Ideen var, at hotellet skulle rumme arbejdspladser øremærket til udviklingshæmmede, og så skulle der fortsat være suppe, steg og is til lokalbefolkningen. Du kan kalde det social omsorg blandet med aktivitet. Hotellet er en succeshistorie, fordi det bruges af lokalsamfundet og alle medarbejdere oplever, at de kan være med. Det giver en dejlig fællesskabsfølelse for de ansatte, når et selskab lykkes godt”, fortæller Carl og fortsætter: ”Helt uproblematisk er det ikke altid, når faglighed skal kobles sammen med pædagogisk arbejde – regnskabet skal gerne gå op, så der både leveres god mad og et godt pædagogisk udviklingsarbejde, så det arbejder vi for.”
Hotellet rummer 10-12 arbejdspladser for mennesker i udkanten af det normale arbejdsmarked (typisk for mennesker på førtidspension). Der er derudover ansat fire medarbejdere med en faglig baggrund, bl.a. de to kokke Henning og Jesper.

Rundvisning på hotellet

Lasse og Svend-Erik tager godt imod os og viser rundt og fortæller om sig selv og deres arbejdsplads. Hotellet opstod i slutningen af 1800-tallet som jernbanehotel. I dag er der restaurant, hvor der serveres varm mad hver dag. Den store festsal bruges til lokale fester, lokalteater og ca. 12 musikarrangementer om året. Hotellet er andelsejet, så mange af de store fester holdes af andelshaverne selv. ”Venteværelset” er et lokale, der ligner en togcafé, hvor de ansatte selv har malet samtlige stationer fra den gamle Aalborg-Thisted jernbanekursuslokale. Der er også kursuslokale med plads til 50 personer og trådløst internet, og derudover rummer hotellet fem værelser, hvoraf nogle er famile-værelser.

Spøgelser på menuen

Hotellet gemmer på mange historier, som de to udviklingshæmmede fyre fortæller med en stolthed, der kendetegner den engagerede medarbejder. Lasse fortæller, at der har været spøgelser! Det var dengang, hvor hotellet blev drevet i fransk cafestil, og ejerne forbød lokalbefolkningen at komme i træsko og gummistøvler. Måske det var grunden til, at der ikke kom så mange gæster? Ejerne selv mente, at det skyldtes spøgelser. Så heksen Danny Druehyld blev kontaktet, og på hendes anbefaling blev hotellet vasket ved fuldmåne i postevand, mens man brændte hvidløg af. Trods anstrengelserne måtte hotellet alligevel lukke. Svend Erik har sin forklaring: ”Sovs er der nok af, men sauce derimod…” - og sovs er der ganske rigtigt masser af til dagens menu. I dag er det rødspætte med remouladesovs, efterfulgt af lagkage og kaffe, og middagen serveres med stor omhu og belevne kommentarer:

”Håber det må smage damerne”, siger Svend Erik, og da regningen betales, kvitterer han galant med håndkys. Svend Erik har tidligere arbejdet på værksted, men siden 1994 har han arbejdet på hotellet, og det er det arbejde, han bedst har kunnet lide, pga. kollegaerne og gæsterne – det er ham, der som tjener svinger tallerknerne, fortæller han! Lasse er opvokset i Midtjylland, men har de sidste seks-syv år arbejdet på hotellet og valgt at bosætte sig i området. Han er meget glad for sine arbejdsopgaver, som strækker sig fra alt lige fra opvasken til at ordne værelser – og så samler han på autografer. Senest har han høstet Poul Viskindes signatur, der med sit band spillede på hotellet.

Genbrugsbutikken i Skovsgård

I butikken arbejder Karina på femte år. Hun kan lide arbejdet, fordi hun kan ”pille ved ting” og snakke med kunder. Dagen efter ViPU-Videns besøg skal den daglige leder, Bodil, på messe, og så skal Karina selv passe butikken. Udover at betjene kunder, beskæftiger de fem ansatte sig i løbet af arbejdsdagen med at producere mange former for kunsthåndværk, der sælges i butikken. Bl.a. dekorerede kort, hækle- og strikvarer og fx har de lavet tasker af gamle filmstrimler fra videobånd. En syklub med 10-12 medlemmer fra egnen har også til huse i genbrugsbutikken.

Gartneriet i Attrup

Gartneriet beskæftiger 18 par hænder, heraf fire med en faglig baggrund og 14 ansat på særlige vilkår. Brian er i arbejdsprøvning, og han fortæller, at jargonen på gården er munter og drillende, så han er meget glad for at være der. Grøntsagerne dyrkes økologisk, og ca. 50 mennesker har tegnet et grøntsagsabonnement, som ugentligt bringes ud. På gården er der også en økologisk gårdbutik med div. købmandsprodukter og egne varer på hylderne. Da ViPU-Viden kigger forbi, er Jesper, Lise og Brian i gang med at pakke løg og bundte porrer. Snart indledes planlægningen af næste års planter på de i alt 14-15 tdr. land, så følger såningen, og når det hele begynder at spire op af jorden, luger de ansatte ved håndkraft.

”Så kommer vi hinanden ved”, fortæller Lise med et grin. ”Vi ligger på en stor vogn alle sammen, og så piller vi simpelthen al ukrudt op.”

En anden beskæftigelse på den store gård er salg af store og små genbrugsting, sofaer, borde, legetøj og meget mere. Genbrugsartiklerne kommer både fra folk der afleverer gamle ting og skaffes ved at de ansatte selv tager ud og rydder dødsboer. I de stille – og kolde - perioder går en del af tiden med at istandsætte gamle møbler. Ud fra tanken om integration i lokalsamfundet har man også dannet et arbejds- og servicehold, der kan rykke ud og løse reparationsopgaver for folk. I Brovst er ingen fremmede over for mennesker med udviklingshæmning.

Plads til alle

Når man taler med Carl Christensen fornemmer man denne kongstanke; mennesker med udviklingshæmning kan meget mere end de får lov til, hvis bare de får chancen, og der er masser af arbejde, som de kan varetage til glæde for dem selv - og dem som får gavn af arbejdet.

”Jeg har prøvet at gå imod et samfund, der er indrettet, så nogen er sat ud på et sidespor. Visionen har fra starten af været, at skellene mellem normal og handicappet udviskes, det er drømmen om et samfund, hvor der er plads til alle. Men en ting er de gode viljer, for virkeligheden er ikke altid lutter idyl, så der skal arbejdes med holdningerne, når der opstår brydninger. Her i området har det har været muligt at udfolde de gode ideer i virkeligheden, så vi har fået en vekselvirkning mellem de udviklingshæmmede og lokalsamfundet. De ca. 50 arbejdspladser på særlige vilkår, er opstået hen ad vejen,” fortæller han.

Omvedt integration

Hvordan har det kunnet lade sig gøre?”Som sagt er det opstået hen ad vejen, så arbejdspladserne er skabt i forlængelse af lokale behov og muligheder. Jeg tror også, at det er uhyre vigtigt, at man får taget politikerne i ed, fordi de naturligvis skal være med til at godkende arbejdets karakter, men også fordi de kan være med til at definere arbejdsopgaverne. Fx at hjemmehjælperen kunne bruge en udviklingshæmmet medhjælper tre gange om ugen, så var der et par ekstra hænder til at støvsuge eller skrælle kartofler. Mennesker med udviklingshæmning kan sagtens bidrage til samfundet og udføre noget, som andre borgere har brug for. Det er en slags omvendt integration, hvor de svage grupper bliver mere ressourcestærke. Men der må heller ikke blive for mange arbejdspladser på særlige vilkår, for det er vigtigt at bevare lokalbefolkningens opbakning,” slutter Carl Christensen.

Kilde: www.raaddaad.dk

Faktaboks

PHIL-ideerne

P for produktion – meningsfyldte arbejdstilbud som alternativ til de beskyttede værksteder – udviklende udfoldelse.

H for handicappet – Skellet mellem handicappede og ”normale” skal formindskes, handicappede skal frigøres fra systemets bås-tænkning.

I for integration – aktiv integration i lokalsamfundet ved at påtage sig nyttige arbejdsopgaver og dermed blive anerkendt som person i lokalsamfundet.

L for lokalsamfund – holde liv i et hensygnende lokalsamfund, så mennesker på passive overførselsindkomster bliver aktive i lokalområdet.

Faktaboks

Arbejdspladserne er fordelt på tre forskellige organisatoriske enheder:

a. Stiftelsen" Købmandsgården" med en række bo- og arbejdstilbud, sidste skud på stammen er overtagelsen af en campingplads, som er klar til sommerperioden.
b. Skovsgård Hotel, som er "et selskab med begrænset ansvar" (SMBA), med en bestyrelse bestående af lokale borgere.
c. Råd og dåd, som også er et selskab med begrænset ansvar (SMBA), hvor alle medarbejdere har andele og har majoriteten i bestyrelsen. Råd og dåd er en vifte af tilbud: "butikken i Skovsgård", økologisk grønsagsprdouktion i Attrup med gårdbutik og stort genbrugsmarked. Derudover påtager man sig serviceopgaver i lokalområdet (græsslåning, anlægs- og reparationsarbejder).
Desuden tilbydes bomuligheder med støtte i et "bofællesskabslignende tilbud".