Forskningen har gennem de seneste år rettet en del opmærksomhed omkring forhold, der kan være forbundet med udviklingen af demens.

Der synes ved flere undersøgelser at være fundet en sammenhæng, der peger på, at personer med lang skolegang og højt uddannelsesniveau har en lavere forekomst af Alzheimers sygdom. Formodningen er, at et højt kognitivt funktionsniveau udskyder fremkomsten af sygdommen, således at en del personer når at dø af andre årsager og derfor relativt færre i denne gruppe vil dø af Alzheimers sygdom.

Ikke blot uddannelse men også andre former for aktiviteter er fundet forbundet med lavere hyppighed af demens. En nyere fransk undersøgelse fandt således, at en gruppe af ældre ikke-udviklingshæmmede, som regelmæssigt deltog i sociale aktiviteter og havde gang i andre fritidsaktiviteter også havde en tilsvarende lavere hyppighed af demens end jævnaldrende ældre, som levede en mere passiv pensionist-tilværelse.

Flere forskere hælder til den teori, at et højt kognitivt aktivitets- og funktionsniveau skaber en større synaptisk reserve, hvorved forstås en øget tæthed af forbindelser mellem nerveceller. Den øgede tæthed af synapser, der menes direkte at kunne afmåles ved en større hjernemasse, skaber et større overskud at give af, således at nedbrydningen af hjernen foregår i et langsommere tempo. Teorien er bl.a. blevet støttet af mikroskopundersøgelser af hjernevæv. Det har her vist sig, at en større hjernemasse synes at have en udskydende effekt på Alzheimers sygdom.

Hvis en sådan sammenhæng eksisterer, er det naturligvis interessant, hvilken betydning det har for udviklingshæmmede og i særlig grad for personer med Down syndrom, der som bekendt har en højere hyppighed af Alzheimers sygdom i en tidligere alder. Er der lagt op til, at en optimal pædagogisk indsats i bomiljøerne på sigt kan bidrage til at udskyde udviklingen af demens hos personer med Down Syndrom?



Ny canadisk undersøgelse
Forskere fra det psykologiske institut ved Guelph Universitetet i Ontario, Canada, har som de første forsøgt at finde en tilsvarende sammenhæng mellem kognitivt funktionsniveau og udviklingen af Alzheimers sygdom hos personer med Down Syndrom.

34 voksne med Down Syndrom indgik i undersøgelsen. De var mellem 29 og 67 år, med en gennemsnitsalder på 46 år. Ca. 30 år var valgt som den nedre aldersgrænse, idet det er i denne alder, at de tidligste tegn på Alzheimers sygdom giver sig til kende.

Ved hjælp af en lang række neuropsykologiske tester og kliniske undersøgelser blev en eventuel tilstedeværelse af demens-symptomer målt. Alle personer blev herefter fulgt i en periode på op til 3 år, i hvilken tid en eventuel udvikling i demens-tilstanden blev registreret.

Samtidig indhentede forskerne information bl.a. gennem journaler og klinisk undersøgelse om den enkeltes kognitive funktionsniveau. Endvidere indsamledes data om aktiviteter i hverdagen: Skolegang, arbejde, deltidsarbejde, fritidsaktiviteter m.v.

Resultatet viste ikke overraskende en signifikant sammenhæng mellem alder og demensudvikling. Mere interessant er det, at når forskerne statistisk neutraliserede for aldersfaktoren, så fandt de også en signifikant sammenhæng mellem det kognitive funktionsniveau og demens, således at personer med et lavere funktionsniveau var mere tilbøjelig til at udvikle demens-symptomer.

Videre fandt man, at et højt kognitivt funktionsniveau hang sammen med et intellektuel udfordrende tilværelse med f.eks. skolegang, arbejdsaktiviteter i hverdagen osv.

Sagt kort, så fandt man en tendens til at demens udviklede sig senere hos udviklingshæmmede, der havde en aktiv og udfordrende hverdag og et stimulerende bomiljø.

Tilbage står selvfølgelig det uafklarede spørgsmål, om hønen kom før ægget: Er det først og fremmest et resultat af, at de personer der fødes med forudsætningerne for et højt kognitivt funktionsniveau, også skaber sig en aktiv og udfordrende hverdag eller er det omvendt snarere således, at det er stimulerende livsvilkår der højner det kognitive funktionsniveau.

Endelig skal det tilføjes, at undersøgelsens resultater næppe bør tages som et endegyldigt bevis for en i forvejen omdiskuteret sammenhæng mellem kognitiv funktionsniveau og demensudvikling. Antallet af personer i undersøgelsen er ikke overvældende, særligt taget i betragtning at resultaterne baserer sig på en særdeles vidtgående statistisk transformation af data. Hertil skal lægges, at vi fra andre undersøgelser ved, at demens-tester, som bl.a. bliver anvendt i denne undersøgelse, er behæfter med stor usikkerhed.

Flere undersøgelser om samme emne vil utvivlsomt følge i den kommende tid, og det bliver interessant at se, om de peger i samme retning.



Temple V, Jozsvai E, Konstantareas MM, Hewitt TA.:
Alzheimer dementia in Down's syndrome: the relevance of cognitive ability.
J Intellect Disabil Res. 2001 Feb;45(1):47-55.