Mange udviklingshæmmede vil gerne ud på arbejdsmarkedet, men manglen på en ungdomsuddannelse tilpasset de unge udviklingshæmmedes særlige behov er medvirkende årsag til, at mange arbejdsgivere stiller sig tøvende over for denne gruppe mennesker. Men der er håb forude. Et enstemmigt Folketing har i maj 2006 vedtaget et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti om at sikre udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov ret til en tre-årig ungdomsuddannelse. Beslutningsforslaget indgår nu i regeringens katalog over lovforslag, der tages op i 2007. Forslaget går ud på, at der skal etableres en tre-årig ungdomsuddannelse, som udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov kan deltage i, uanset hvor i landet de bor.

Andre lande længere fremme

I Sverige og Norge har unge udviklingshæmmede allerede ret til uddannelse i lovgivningen, og der er i den sammenhæng fokus på at give lige adgang til uddannelse i det traditionelle uddannelsessystem. Dermed har man sikret en højere grad af ligebehandling for de unge mennesker med særlige behov. I Danmark foregår en stor del af den undervisning, der tilbydes unge udviklingshæmmede i specialundervisningsregi, og det har varieret fra amt til amt, hvor godt udbuddet af kvalificerede tilbud har været. En undersøgelse fra 2005 fremlagt af Erhvervs- og Byggestyrelsen ”Dansk handicappolitik i internationalt perspektiv” viser da også, at Danmark på uddannelsesområdet skiller sig negativt ud i forhold til de øvrige undersøgte lande; Sverige, Holland, Storbritannien og USA.

Politisk interesse for retten til uddannelse

Det er Tina Petersen, MF for Dansk Folkeparti, der gennem flere år har arbejdet for det nu vedtagne beslutningsforslag, B51. Der kan man bl.a. læse, at lovgivningen ikke sikrer: ”udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemgå en traditionel ungdomsuddannelse, en egentlig ret til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det har været et problem uafbrudt siden 1980, hvor åndssvageforsorgen blev udlagt til amterne. De enkelte amter har valgt forskellige måder at forholde sig til problemerne på, og kun nogle få amter kan tilbyde denne gruppe af unge en god ungdomsuddannelse med kvalificerede tilbud. Fyns Amt har arbejdet målbevidst på at sætte system i ungdomsuddannelsen til denne gruppe og driver i dag flere skoler. Men andre amter har stort set ingen tilbud. Det beror derfor til dels på tilfældigheder og navnlig på geografiske forhold, om der bliver taget hånd om denne gruppe.” (Forslag B51)

Fyn er fin 

På Fyn har man de senere år arbejdet målbevidst for at forbedre forholdene for udviklingshæmmede unge på bl.a. uddannelsesområdet. Man har i det tidligere Fyns Amt især vægtet specialundervisning, hvor der tilrettelægges individuelle undervisningsforløb, som tilgodeser den enkelte unges behov og færdigheder. Et mål har været at give de unge faglige og sociale færdigheder, hvilket har ført til, at flere har fundet en plads på arbejdsmarkedet.

Erfaringerne fra Fyn skal nu inspirere resten af landet og sikre den fremtidige udvikling af ungdomsuddannelsesområdet for denne særlige gruppe, en opgave der fremover er placeret i de nye kommuner. Intentionen er, at tilbuddet skal træde i kraft d. 1. august 2007.

Er der arbejde til de handicappede?

Mogens Wiederholt, sekretariatschef for Center for Ligebehandling af Handicappede, udtaler i ”Økonomisk Ugebrev,” (161006) at ”mange virksomheder skal kigge indad, hvis det skal lykkes at få et større antal handicappede ind i arbejdsstyrken.” Han påpeger, at der kan være praktiske og holdningsmæssige barrierer, der også skal overvindes. Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil, hvis det vedtages, kunne medvirke til at kvalificere de unge handicappede til at nedbryde disse barrierer. Landsforeningen LEV skønner, at ca. 10.000 mennesker med udviklingshæmning i en eller anden grad kunne tilknyttes arbejdsmarkedet. Disse mennesker udgør med andre ord en overset arbejdskraftreserve i en tid, hvor arbejdsgiverne mangler ledige hænder. For de unge mennesker med udviklingshæmning vil en ungdomsuddannelse give mulighed for fortsat udvikling og tilegnelse af lærdom, der både kan berige det enkelte menneske og samfundet i helhed.

Hvad siger loven om uddannelse og arbejde til mennesker med udviklingshæmning:

Børn - Folkeskoleloven

I lighed med normalt begavede børn har også psykisk udviklingshæmmede børn undervisningsret og -pligt.
Følgende bestemmelser fra ”Folkeskoleloven” er især relevante for udviklingshæmmede:

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.
Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom....
§ 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen.…
§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Uden for Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner påhviler det dog amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.

Der findes ikke uddannelsestilbud målrettet mennesker med udviklingshæmning efter den lovpligtige skolegang.