Næsten dagligt kan jeg i medierne læse om manglen på arbejdskraft. Det undrer mig, når jeg ser så mange ledige omkring mig. Hvis jeg ser bort fra min egen årgang, de over 70-årige, der ofte slet ikke modtager et svar, hvis vi drister os til at søge et job, og alle de mange offentlige ansatte på deltid, der hellere end gerne ville på heltid, så har vi i tusindvis af interesserede mennesker med handikap, der meget gerne vil et reelt lønnet job i erhvervslivet i stedet for at måtte affinde sig med forskellige former for beskyttet beskæftigelse.

Hvis handikappede fik en opkvalificerende uddannelse, kunne de bestride mange forskellige job. For situationen med mangel på arbejdskraft minder meget om tresserne, hvor vi inden for den daværende åndssvageforsorg sammen med amterne udviklede en uddannelsespolitik, så mange mentalt retarderede, men fiske veludviklede unge mennesker allerede i de sidste skoleår blev undervist om arbejdsmarkedet og udsendt i erhvervspraktik, og senere å de beskyttede værksteder blev trænet og uddannet til erhvervslivet. Jeg tror, at det dengang skaffede omkring 10.000 ekstra i industrien.

Se på udlandet

Sådan skaffer man også arbejdskraft andre steder i Europa. Noget af det sidste, jeg deltog i , før jeg måtte gå på pension, var EU-Leonardo-projektet ”Allow ud to prove ourselves”. Her udarbejdede vi et fælles europæisk curriculum om, hvilke personlige og sociale kvalifikationer en ung udviklingshæmmet person skulle lære for at begå sig som voksen i vort samfund. En vigtig kvalifikation var at kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets krav. Udover at kunne mestre selv arbejdet, at møde til tiden og indrette sig efter det enkelte arbejdssteds kultur. Den praksis fortsætter de med at udvikle i mange europæiske lande fortæller projektlederen Tage Gumälius, Slottsberggymnasiet i Göteborg, som jeg fortsat er i kontakt med.

Opstil krav

Det er naturligvis først og fremmest de mindre komplicerede og lettere arbejdsfunktioner, som de handikappede sættes til. Men hvis de løbende vejledes og støttes af ledere og arbejdskammerater, udvikler mange sig til at blive dygtige og stabile medarbejdere. Lad mig blot nævne et par eksempler:

Göteborg Kommunes personalekantine ledes af et team af professionelle med kantineerfaring, men der er også ansat flere hundrede udviklingshæmmede, der under kyndig ledelse tager sig af mange arbejdsfunktioner, såsom rengøring af grøntsager, borddækning, afrydning, opvask og rengøring.

I Tyskland har den store private organisation Mosaik ansat flere tusinde mennesker med handikap. De arbejder bl.a. på nogle af Tysklands største bagerier, hvis brød sælges på markeder overalt i Tyskland.

Lad os få erhvervslivet til at beskrive de opgaver, de ønsker betjent, hvilke kvalifikationer medarbejderne skal have, og lær industriens medarbejder, hvordan man på en forstående og positiv måde omgås mennesker med handikap, så ville mange samfundsproblemer være løst.

Efteruddannelsen af både de handikappede og industriens ledende medarbejdere kunne finde sted på vore beskyttede værksteder, hvor kompetencen allerede findes.

Artiklen er publiceret med forfatterens tilladelse og er tidligere bragt i Jylland-Posten søndag den 5. august 2007.